Søværnets
Konstabelforening
Danmarks eneste fagforening for konstabler i søværnet
__________________________________________________________________________________________________________________________
I perioden fra den 2. juni til den 4. juni 2005, var SKs
fællestillidsmænd samlet på kursuscenter Svenstrupgård ved Korsør. En af
opgaverne på Kernegruppeseminariet var at udfærdige et udkast til Arbejdsprogram
for SK. Bestyrelsen har på det grundlag udarbejde det endelige arbejdsprogram.
1. Proaktiv
lønpolitik
- SK vil arbejde
for, at den enkelte konstabel samt konstabelgruppen som helhed i
søværnet, får en rimelig andel af lønpuljen i forbindelse med
overenskomster og lønforhandlinger centralt som lokalt.
- SK vil arbejde
for at sikre sig størst mulig indsigt i hele overenskomstområdet,
samt viden om NYLØN til brug ved lønforhandlinger.
- SKs lønpolitik
skal afspejle den til en hver tid værende personelfordeling af
konstabelgruppen i søværnet med særlig opmærksomhed på fordelingen
mellem sø og land.
- I fremtiden vil
op mod 80 % af konstabelgruppen være beskæftiget i sejlende
tjeneste.
- Derfor vil det
være nødvendigt at sikre en god kommunikation samt en organisatorisk
struktur, der kan
- skaffe relevante
oplysninger og ønsker til lønpolitik og lønaftale.
- NYLØN skal
styrkes gennem positivt pres og medvirken fra SK, således at det
bliver attraktivt for søværnets konstabler at overgå til NYLØN’s
aftalen.
- Der skal
fastsættes regler og gives gode muligheder for, at lave aftaler for
afvikling/udbetaling af søøvelsesdage i NYLØN.
- Kendskabet til
NYLØN skal styrkes, til gavn for en konstruktiv opfattelse og
udvikling for søværnets konstablers løndannelse.
- Alle tillæg skal
være pensionsgivende.
2. Forbedring af
konstablernes arbejdsvilkår
- Der skal sikres
forståelse på alle niveauer, for konstabelgruppens arbejdsområde og
kompetence. Specielt skal det sikres, at konstabelgruppen for
mulighed for at påtage sig ansvar i forhold til en oplært/opøvet
anerkendt kompetence.
- Søværnets
konstabler skal være en ligeværdig manuel faglig gruppe, der
respekteres på alle niveauer og som kan indgå aftaler om praktisk
arbejdsstruktur i dagligdagen.
- Søværnets
konstabelforening vil arbejde for, via god kommunikation og
oplysning, at værdibaseret ledelse bliver en naturlig del af
hverdagen i enhver enhed og anden arbejdsplads i søværnet.
3. Søværnets
konstabler skal sikres tryghed i ansættelsen.
- Tryghed i
ansættelsen skal sikres ved kompetenceudvikling og gennem ledelsens
anvendelse af værdibaseret ledelse, til gavn for udviklingen af den
enkelte konstabel som person og den stilling denne bestrider.
- Ved ansøgning om
langtidskontrakt i det nye forsvar, vil FPT specielt skele til den
indhentede kompetence og uddannelse som grundlag for en
langtidsansættelse. Det skal derfor sikres, at den enkelte konstabel
med interesse her for, får mulighed og hjælp til at skrive den
korrekte ansøgning.
4.
Organisationsstruktur.
- SK’s
organisatoriske struktur, skal tilpasses til det ”nye forsvar” og
personelstrukturen på alle niveauer lokalt og centralt.
- SK’s
repræsentanter skal sikres frihed til organisationsarbejde samt
særlig sikkerhed i ansættelse og stilling.
- Et særligt
hensyn skal også tages for at sikre, at repræsentanten som minimum
opnår samme mulighed for kompetence og jobudvikling, som sine
nærmeste kollegaer. Der skal derudover arbejdes for en general
styrkelse af medlemsgruppen organisatorisk.
5. Kommunikation.
- SK’s
medlemsservice skal styrkes ved at sikre gode
kommunikationsmuligheder og kanaler, samt rettidig information ud
til det enkelte medlem, nationalt og internationalt.
- SK skal arbejde
for en større synliggørelse af søværnets konstabler generelt,
internt såvel som eksternt.
6. Uddannelse af
tillidsrepræsentanterne.
- SK’s
repræsentanter skal hurtigst muligt have den nødvendige uddannelse
til varetagelse af medlemmernes interesser lokalt, samt nødvendig
information om organisationsstruktur for at kunne løfte en eventuel
sag til rette sted.
- Den
grundlæggende TR-uddannelse bør være obligatorisk.
- Med jævne
mellemrum trykkes organisatoriske uddannelsestilbud, internt som
ekstern i SK nyt, med mulighed for tilmelding.