Ny arvelov
Af Bjarne Mørup Olsen
Bedre vilkår for samlevere – men testamente er nødvendigt
Ny arvelov forbedrer retsstillingen for samlevere, men testamente er nødvendigt, hvis du vil sikre din samlever optimalt.
Ægtefæller stilles klart bedre.
Klart bedre for ægtefæller
Den nye arvelov styrker ægtefællers/registrerede partneres retsstilling. Fremover arver ægtefællen halvdelen (tidligere 1/3) af formuen.
Den anden halvdel deles mellem livsarvinger, dvs. børn og børnebørn osv. Har afdøde ingen livsarvinger, arver ægtefællen som tidligere hele afdødes formue.
Nyt er også, at tvangsarven reduceres, så man frit kan fordele over 75 procent af midlerne.
De sidste 25 procent skal gå til tvangsarvingerne (ægtefæller og/eller børn). Ved fri fordeling kræves testamente.
Samleveren stilles bedre men…
Efter den nye arvelov er samlevere fortsat ikke arveberettigede. Skal din samlever arve dig, skal du altså indsætte ham eller hende som begunstiget i dit testamente.
Samlevere får dog gennem oprettelse af et gensidigt såkaldt ”udvidet samlevertestamente” nu mulighed for at stille hinanden næsten som ægtefæller.
Ved samlevere forstås personer, der lever sammen på fælles bopæl og venter, har eller har haft et barn eller har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de seneste to år før dødsfaldet. Reglerne findes i § 105 a i forsikringsaftaleloven og i § 88 i arveloven.
Ved samlevertestamente kan parret opnå samme retsstilling som ægtefæller med særeje. Den efterlevende samlever arver 50 procent, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn), og 100 procent, hvis der ingen livsarvinger er.
På to centrale punkter er der forskel: Samlevere kan ikke have fælleseje, og de kan heller ikke sidde i uskiftet bo.
Bliver samlevere gift bortfalder samlevertestamentet.